Chauffør – studiejob (deltid/fuldtid)
Vi er en festudlejningsvirksomhed med mere end 25 år i branchen. Vi adskiller os fra andre i branchen, ved at have en ekstraordinær kundeservice, hvilket gør sig gældende i alt kontakt vi har med vores kunder. Vores branche er meget sæson-baseret, hvilket betyder, at du vil komme til at arbejde meget i nogle perioder og mindre i andre.
Dine arbejdsopgaver:
Du kommer til at arbejde som chauffør hos Bedst Til Fest. Det betyder, at din dagligdag vil består af følgende opgaver:
- Lager logistik
- Levering af varer hos kunden
- Pakning af varebil
- Andet forefaldende arbejde
Dine kvalifikationer:
Dine opgaver vil i høj grad være præget af fysisk arbejde, kundekontakt og kørsel i varebil (kræver IKKE stort kørekort).
Vi ser derfor gerne, at du:
- Er mellem 20-35 år
- Har haft kørekort i min. 2 år
- Er i god fysisk form
- Yder god kundeservice
- Fleksibel ift. arbejdstider
- Taler og skriver dansk.
Vi tilbyder:
Udover, at vi er en arbejdsplads med høj anciennitet og glade medarbejdere, så tilbyder vi også:
- En arbejdsplads med god energi og højt til loftet
- En jordnær arbejdsplads med en uformel tone
- En arbejdsplads hvor du er tæt på beslutningsprocessen.