|
Lejebetingelser "Disse lejebetingelser er en integreret del af vor prisliste og ordrebekræftelse" |
![]() |
For at gemme lejebetingelserne
skal De højreklikke på det ønskede format herunder og vælge 'Gem destination som...'.
Lejebetingelser i Word-format
Lejebetingelser i PDF-format
VI TAGER FORBEHOLD FOR TRYKFEJL OG PRISÆNDRINGER FRA LEVERANDØRER.
Lejers ansvar
Alt service skal returneres rengjort (dvs. klar til brug for næste kunde) i den udleverede emballage - med mindre der er bestilt og betalt for opvask.
Der må ikke benyttes tegnestifter, tape, klips eller lignende på de lejede effekter.
Reklamationer kan kun accepteres før ibrugtagning af de pågældende effekter. I modsat fald betragtes leveringen som værende fejlfri.
Mangler og defekte ting vil lejer efterfølgende blive faktureret for.
Borde, stole samt pakkemateriel tåler ikke fugt – og skal derfor behandles derefter.
De lejede effekter skal returneres i samme stand, som de er modtaget. Lejer er hermed ansvarlig for, samt bærer alene risikoen for, enhver skade, der er pådraget de lejede effekter i lejeperioden, hvad enten skaden er hændelig, forårsaget gennem simpel eller grov uagtsomhed eller forsætligt påført de lejede effekter.
Ved leje af stofduge og stofservietter skal disse ej vaskes og presses efter brug. Dette er indeholdt i udlejningsprisen. Vi tager dog to forbehold: Store kager af stearin skal fjernes forsigtigt inden returnering. Huller i dugene, misbrug af dugen etc. udløser fuld erstatning.
Fremleje af vores effekter er ikke tilladt.
Transportkasser i pap og plastik tilhører udlejeren. Manglende eller defekte transportkasser erstattes til dagspris.
Specialfremstillede plastposter tilhører ligeledes udlejer og skal returneres efter brug. Manglende eller defekte poser erstattes til dagspris.
Hoppeborge
Prisen er baseret på tilkørsel i stor varevogn ad let tilgængelig vej med en efterfølgende levering ved brug af sækkevogn (max. 20 m fra bil i jordplan).
Lejer skal forud for levering have sikret adgang til el (max. 20 m).
Det påhviler lejer at sikre, at pladsen er ryddet for eventuelle skarpe genstande og dyreekskrementer før opstillingen.
Lejeperioden udgør max. 4 timer med mindre andet er aftalt.
Lejer skal stille med én person agerende som medhjælper ved opsætning og nedtagning.
Lejer har ansvaret for hærværk, tyveri samt overbelastning af den lejede hoppeborg, og lejer er hermed erstatningspligtig overfor udlejer i sådanne tilfælde.
Der skal altid være opsyn af en voksen, når hoppeborgen er i brug. Den lejede hoppeborg benyttes af lejers gæster på disses eget ansvar.
Det er strengt forbudt at have fodtøj på i hoppeborgen samt at medbringe mad/drikkevarer.
Multipavillon/Partytelte
Det påhviler lejer at rekvirere de fornødne tilladelser fra offentlige myndigheder.
Teltopstilling til over 150 personer skal godkendes af den lokale beredskabschef. Lejer er ansvarlig for at skaffe en sådan godkendelse.
Lejeprisen er baseret på tilkørsel med varebil, hvorfra der maksimalt er 10 meters indbæringslængde.
Teltet skal være tillukket, når dette ikke benyttes.
Der må ikke grilles eller anvendes sodende lys i teltene.
Der må ikke monteres skilte med tape, klistermærker eller lignende i teltet.
I tilfælde af orkan, storm, ulykkestilfælde, havari eller anden force majeure, som forhindrer eller i væsentlig grad vanskeliggør teltets opstilling, udsættes opstillingen så længe, tilstanden varer. Dette sker uden ansvar for udlejer.
Teltpladsen skal fra første dag i leveringsperioden være tydeligt afmærket samt ryddet for alle effekter samt eventuelle dyreekskrementer.
Afbestilling af telte skal ske senest tre uger før den anførte leveringsdato på ordrebekræftelsen.
- Afbestilling mindre end tre uger før leveringsdato faktureres med 25 %.
- Afbestilling mindre end to uger før leveringsdato faktureres med 50 %.
- Afbestilling mindre end én uge før leveringsdato faktureres med 100 %.
Betaling
Ved betaling via NETBANK skal betaling finde sted senest tre hverdage før leveringsdato. Betalingen skal være noteret med henholdsvis ordrenummer samt navn og adresse på lejer.
Såfremt lejer selv afhenter og returnerer de lejede effekter, betales der ved afhentning.
Såfremt faktura er fremsendt, skal betalingen finde sted senest 8 dage herefter. Manglende rettidig indbetaling tillægges 2 % pr. løbende måned. Dog minimum kr. 100,-.
Manglende eller beskadigede effekter faktureres og betales ved returnering. Erstatningspris udregnes som indkøb af ny effekt jf. dagspris.
Ordrer under kr. 100,- ekskl. moms tillægges kr. 20,- i ekspeditionsgebyr.
Lejeperioden udgør max. 3 dage inkl. leveringsdag og afhentningsdag. Såfremt lejer ønsker at leje effekterne i flere dage, betales der ekstra leje i form af 25 % pr. dag.
Ændring/afbestilling
Ændringer til ordren skal ske senest 8 hverdage før leveringsdato.
Afbestilling skal ske senest 8 hverdage før leveringsdato. Afbestilling senere end 8 dage før leveringsdato vil blive faktureret med et pakke- og ekspeditionsgebyr på 25 % af fakturabeløbet, dog minimum kr. 500,- + moms.
Når vi leverer
Udbringning og afhentning foretages kollektivt én til tre dage før og efter brugsdato. Ønskes besked mht. leveringstidspunkt, kan der mailes til logistikansvarlig Bent Hansen (bent@bedsttilfest.dk). Oplys venligst ordrenummer samt navn og adresse på lejer.
Lejede effekter leveres max. 10 m fra bil i jordplan – med mindre andet er aftalt jf. ordrebekræftelsen.
Ændringer til ordren skal ske senest 8 hverdage før leveringsdato.
Op- & nedbæring skal bestilles på forhånd.
Når lejer henter selv
Når lejer står for afhentning og returnering, skal dette ske i lukket vogn – og det sker ydermere for lejers egen risiko. Lejer søger selv for at læsse af og på fra en anvist plads.
![]()